Sammen bekæmper vi svindlerne
Politibetjent Thomas Holm og Bankrådgiver Kathrine Maria Jensen inviterer nu til et inspirerende og lærerigt oplæg, hvor de tager os med ind i den moderne svindlers verden.
Sidste år blev rekordmange danskere svindlet via falske mails, SMS’er og telefonopkald.
For at bekæmpe svindlerne er det afgørende, at vi står sammen og bliver klogere på, hvordan vi kan beskytte os selv og vores nærmeste. Viden om svindlernes metoder er blandt vores vigtigste forsvarsværn mod deres fubnumre.
Du får til arrangementet indblik i, hvordan de kriminelle bagmænd hver dag bliver dygtigere og dygtigere til at manipulere med os. derudover får du indblik i de mest aktuelle svindeltrends – og vigtigst af alt, får du gode råd til, hvordan du undgår at blive svindlernes næste offer.

